07-08-2012

 
Ny løsning skal hjælpe danske virksomheder bekæmpe online svindel

 

 

Virksomheder der går digitale veje er i dag potentielle ofre for en voksende bølge af misbrug på internettet. Kreative svindlere som cybersquattere og typosquattere, fra alle verdens afkroge, står bag og slår til på tværs af alle brancher, og koster virksomheder milliarder af kroner i tabte indtægter og omkostningstunge klagesager.

 

Ifølge en undersøgelse er 2 ud af 3 domænenavne der indeholder et varemærke ikke ejet af varemærkeindehaveren selv. Online spekulanter bruger i stigende grad taktiske domænenavne til at omlede nettrafik for i ond tro at tjene på pay-per-click og affiliate marketing kampagner, hvilket udhuler virksomhedernes marketingsbudgetter. Derudover udnytter spekulanterne ligeledes huller i virksomhedernes domænenavnsstrategier til e-mailtyveri og hamstring af fortrolige informationer, som kan bruges til afpresning eller videresalg på det sorte marked. De mest udsatte brancher tæller finans, medicinal, medie og rejsebranchen.

 

Derudover ses det, at flere virksomheder indenfor design, mode, luksus o.l. udfordres ydermere af uautoriseret salg og kopivarer på internettet. “Det er vigtigt for virksomheder at have en online forretningsstrategi der inkluderer en proaktiv plan til bekæmpelse af denne voksende tendens. Misbrug rammer alle typer virksomheder og det er en omkostningstung løsning at udbedre skaden når den først er sket”, oplyser Jean-Jacques Daye, administrerende direktør og chefkonsulent hos Zeusmark Consulting Group.

 

Introduktionen af utallige ccTLD’er, gTLD’er, IDN’er gør det komplekst for varemærkeejere at være på forkant med online misbrug. I en anden undersøgelse indrømmer hver 3. leder, at de hverken har interne ressourcer eller den strategiske indsigt der er nødvendig for at beskytte deres digitale tilstedeværelse og mange af dem oplyser, at de slet ikke ved om deres varemærker bliver misbrugt.

 

Med udgangspunkt i dette introducerer Zeusmark brandProactive™ - en løsning som skal hjælpe danske virksomheder med at beskytte deres digitale identitet samt varemærker. “brandProactive™ fungerer som en skræddersyet rådgivningsløsning der bl.a. tager spekulanternes egne taktikker i brug ved implementering af en digital varemærkestrategi”, forklarer Jean-Jacques Daye og fortsætter, “brandProactive™ analyserer virksomhedernes behov samt sårbarheder på internettet og optimerer deres domænenavnsportefølje mhp. at sikre virksomhedens profitabilitet fremadrettet”.

 

Danske virksomheder bruger op til flere millioner kroner årligt på at retsforfølge online snyltere der misbruger kendte navne til at tjene deres egne interesser. Zeusmark lover dog, at en proaktiv tilgang med denne løsning vil skabe kontrol og beskytte danske virksomheders digitale rettigheder og online aktiviteter. “Virksomheder der skrider til handling og forvalter deres domænenavnsportefølje, for at beskytte sig selv, vil opleve et langt bedre afkast af deres digitale investeringer, herunder lavere online marketingomkostninger, højere omsætning samt bedre kundetilfredshed” afslutter Jean-Jacques Daye.

 

Om Zeusmark Consulting Group ApS

 

Zeusmark Consulting Group er en førende konsulentvirksomhed indenfor online varemærkebeskyttelse og har erfaring fra at have bistået Global 2000-virksomheder verden over. Zeusmarks eksperter har over 15 års erfaring med internetstrategi og hjælper førende virksomheder med proaktivt at beskytte deres varemærker, omsætning samt omdømme i den digitale verden. Zeusmark fungerer som uafhængig partner og bidrager med både omfattende indsigt i virksomhedens digitale udfordringer og med resultatorienterede strategier der skaber online disciplin og sikrer virksomhedens konkurrencefordele.

 

Relevant information http://www.zeusmark.dk

ZEUSMARK CONSULTING

ZEUSMARK MANAGEMENT

ZEUSMARK LEGAL CONSULTANCY

ZEUSMARK BROKERAGE & ACQUISITIONS

LONDON COPENHAGEN NEW YORK​​

JOIN OUR LINKEDIN GROUP

NEWSLETTER | CONTACT US

© Zeusmark Limited 2019 All Rights Reserved.